Et hus, som binder bånd mellem mennesket og naturen.
Modulkoncept
Modulkonceptet er grundlæggende bygget op omkring fire moduler: Soverum, mellemgang, køkken-bad-hems og ophold. Tænk disse moduler som legoklodser, der giver en fast ramme, og gør det nemmere at udforme huset præcis til jeres behov – uden at gå på kompromis med arkitektur og funktionalitet.
- Opholdsrum
- Køkken/bad
- Soverum
- Mellemgang
Opholdsrum
Opholdsrummet er i åben forbindelse med køkkenet. Det store diagonale vindue i rummets hjørne giver en fantastisk udsigt. Herfra er der udgang til det fri.
Køkken + Bad + Hems
Køkkenet er placeret centralt i huset, det giver ligeværdighed i forhold til inde / ude ophold. Fra mellemgangen er der adgang til baderummet.
Soverum
Mellemgang
Inspiration
Inspirationen til Mønhuset kommer fra simple og funktionelle huse, hvor alle kvadratmeter er udnyttet til fulde. Husenes arkitektur er bygget ud fra tanken om det gode håndværk. I Mønhuset undgår vi komplicerede bygningsprincipper som kan have tvivlsom holdbarhed på langt sigt. Et godt eksempel er arketypen på det smalle og langstrakte bondehus – husmandsstedet. Husmandsstedet skulle rumme alle funktioner for at kunne bo på landet og forsørge sig selv. En anden inspirationskilde er det klassiske sommerhus. Et fritidshus, der kun rummede de nødvendige faciliteter og fungerede med et tæt sammenspil mellem ude – og indeliv. Af enkle materialer – ofte træ, med sorttjærede facader og saddeltag med pap. Mønhuset er – i en tid, hvor mange fritidshuse vil ligne parcelhuse – et forsøg på at finde tilbage til sommerhusets sjæl.
Arkitektur
Da Mønhuset er udviklet af en arkitektvirksomhed har arkitekturen, formsproget og funktionaliteten dybe rødder i vores kerneværdier. Vi tænker ikke blot på, at mennesket skal bruge huset her og nu, men at huset måske skal stå de næste 50-100 år. Derfor skal det være tidløst i sit udseende og have en stor funktionalitet. For at kunne værne om disse vigtige værdier, er det hos Mønhuset altid en akademisk uddannet arkitekt, som bistår med vejledning omkring udformning og placering af huset på grunden.
Planløsning
Princippet for sommerhusets planløsning er et aktivt og passivt område, som sammenbindes af en mellemgang, som kan åbnes op til begge sider efter behov. Køkkenet er placeret så det er velbeliggende til både indendørs og udendørs spisning.
Hustyper
Ud fra modulkonceptet kan der sammensættes et hav af forskellige kombinationer. Vi har navngivet tre typiske modeller. Længehus Vinkelhus Gårdhus
Se mere »